Det personlige udtryk

12. sep.

Form på ryggraden

Der er mange ting, der ligger på ryggraden, som vi opfatter som helt selvfølgeligt. De fleste har prøvet at træde ind i et fremmed hjem og blive overrasket over, at ting der virker helt naturlige for én selv, kan gøres helt anderledes. Det kan være måden bordet bliver dækket, (- eller ikke dækket), om fjernsynet kører helt naturligt i baggrunden eller om der er helt stille i huset.
På samme måde har vi alle en formforståelse, der ligger på ryggraden. Selvom globaliseringen udvisker grænser, vil de fleste kunne placere ældre kunst eller design fra forskellige kontinenter, hvis de får vist billeder af det. Mange ville dog have svært ved at sætte ord på, hvad der karakteriserer de forskellige områder - det ligger som ubevidst viden.

Hvor kommer udtrykket og inspirationen fra?

Når man selv arbejder med form, er det selvfølgelig helt afgørende, at man er bevidst om de forskellige traditioner og udtryk. Jeg lærte at dreje på pottemagerskolen, hvor fokus ganske naturligt var på den danske pottemagertradition. Det betød at jeg de første år, helt naturligt og uden at tænke over det, tilføjede en lille fod på bunden af alt hvad jeg lavede.

Da det gik op for mig, at jeg faktisk ikke kiggede på form, men forlod mig på det jeg havde på ryggraden, tænkte jeg, at det måtte jeg aktivt gøre noget ved. Som et projekt på min bachelor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, udarbejdede jeg et formkartotek. Jeg drejede 12 skåle, kiggede kritisk på dem og udvalgte tre jeg ville arbejde videre med. Ud fra dem lavede jeg endnu 12 skåle, kiggede kritisk på dem og så fremdeles. Ret hurtigt resulterede det i et mere enkelt og rent formudtryk.

Øvelsen gjorde mig også opmærksom på, hvor vigtigt det er at orientere sig i den historie og tradition vi bygger på. At vide, hvilke greb der gør, at noget fremstår nordisk eller i skønvirkestil. Det er vigtigt, for at være klar over hvad man ønsker at fortælle og for at beskueren også opfatter det.

Eksempler på keramik, der leger med traditionen

I min keramik er jeg inspireret af forskellige traditioner og leger med dem. Et eksempel er mine unika plantevaser, f.eks. Hyldebærvaserne, der spiller på skønvirke traditionen fra godt 100 år siden. Folk siger ofte, at det minder dem om Bindesbøll eller Fanny Garde. Det passer mig fint, for jeg har kigget meget på begge og har lavet min egen, nutidige udgave.

Et andet eksempel er mine håndlavede morgenmadsskåle, der formmæssigt minder om de traditionelle ymerskåle. Men fordi jeg laver dem i porcelæn i stedet for lertøj og ikke arbejder med dekoration, fremstår de helt anderledes og nutidige.

Autentisk udtryk eller kopi?

På engelsk har man et udtryk, der hedder ‘a body of work’. Det kan oversættes til noget i retning af en mængde, sammenhængende arbejde. Det er resultatet, når man har arbejdet grundigt med form og udtryk, fundet sit eget autentiske, unikke udtryk. Modsætningen er at kopiere noget fedt man så på instagram.
Selvfølgelig søger man inspiration til at arbejde med keramikken - men der skal arbejdes med inspirationen, for at skabe et personligt, autentisk udtryk.
For mig er de ting man kan fortælle med form og overflade, det allermest interessante ved at lave keramik. Det gælder både for skulpturer og kunst keramik, men også for skåle og kopper.
Jeg er ikke bange for at blive kopieret, for selvom man måske nok kan kopiere det enkelte stykke keramik, vil man aldrig kunne kopiere den samlede mængde af mit unikke udtryk.

Læs også:
Fuld af fejl
De tre benspænd