Fra idé til form: udvikling af et keramisk udtryk

14. jan.

Når det handler om personligt udtryk, tror jeg ikke på fantastiske, fritflyvende idéer.
Man kan lave gode enkeltstående ting, men et unikt, holdbart og ærligt udtryk opstår ikke som en flyvsk idé.

Personligt udtryk er for mig det mest interessante ved at lave keramik. Det er spændende at dykke ned i glasurer, forskellige typer brændinger og lertyper - men min største interesse er udtrykket. For at fokusere på udtrykket, har jeg lavet benspænd for mig selv ift. det tekniske. Det har jeg skrevet om her.
Mange har det sådan, at det er sværere at tale om keramikkens udtryk og formgivning, end om det tekniske ved keramikken. Det kan føles meget personligt og være svært at sætte konkrete ord på. Derudover er der hverken klare svar eller rigtige eller forkerte løsninger.
Men som det er med alt andet: for at være god til det, er det en fordel at være bevidst om det. Så jeg vil prøve at forklare min proces om hvordan jeg arbejder med personligt udtryk og formudvikling i keramik.

Grundmassen
Hvor begynder jeg, når jeg udvikler og formgiver ny keramik? Tja, faktisk begyndte hver ny idé for mindst 25 år siden. Forstået sådan, at nye idéer oftest gror ud af noget, jeg allerede har lavet. Selv hvis jeg tænker, at nu har jeg da virkelig fået en ny, helt unik idé, viser det sig altid ved nærmere eftersyn, at den bygger på keramik jeg tidligere har lavet.
Det er den sammen grundmasse jeg bygger videre på, jeg vælger bare forskellige sideveje og forfiner idéerne. Det er derfor grundmassen, der er det interessante - og min evne til at kigge på den og forstå den.

Det store bjerg
Som barn var jeg fascineret af Cecil Bødkers bøger om Silas. På et tidspunkt flytter Silas hen på et bjerg, hvor der indeni er hemmelige gange. I de gange holde den hekse-agtige kvinde Hestekragen til. Jeg husker tydeligt, at jeg i sandkassen lavede bjerge med gange i. Bjerge, hvor man ikke kunne se, hvad der foregik indeni. En af mine første skitser til et keramisk projekt var et stort bjerg i ler. Den idé var lige så dårlig som den lyder. Men når jeg kigger tilbage, kan jeg se at essensen af den idé, optræder igen og igen i min keramik. En fascination af, at noget ukendt gemmer sig indeni.
Det har været som krukker med låg, hvor en overraskelse lurer, når man løfter låget. Som unikaværker, men klippeagtige overflader og et andet udtryk indeni. Som dobbeltvæggede vaser, hvor man ikke er helt sikker på, hvad der foregår indeni.
Disse værker har også anden inspiration og andre idéer i sig, men i dem alle kan jeg tydeligt se grundessensen i idéen om bjerget.

Der er andre aspekter, der ofte optræder i min keramik: fascination af skiftende lys, erindringer, fokus på modsætninger og kontraster, glæde ved at vende fejl til noget positivt. Disse forskellige aspekter er også bearbejdet og forfinet på forskellige måder igennem forskellige værker. Tilsammen skaber de mit unikke, personlige keramiske udtryk.

Se!
For at have et stærkt udtryk, skal man være i stand til at analysere den keramiske form man laver. Små forskelle gør en kæmpe forskel. En hældning på den øverste kant kan afgøre om formen udstråler noget udadvendt eller noget tillukket. Hvis formen er overbevisende afsluttet, er der ofte plads til mere vildskab uden at keramikken mister sin sammenhæng.

Med erfaring kommer evnen til at kunne tænke hele processen igennem. At man vælger en ler, en teknik og udvikler en form, der passer til den glasur, man har tænkt sig at bruge - så det keramiske værk hænger sammen som en helhed.

Nogle laver formudviklingen og analysen i skitser og tegninger. Jeg gør det oftest i selve leret, fordi jeg gerne vil have materialefornemmelsen med.

Enkle øvelser
Det er nemmere at nå et mål, hvis man har gjort sig bevidst, hvad målet er. Ønsker man sig at lave noget elegant, noget der fremstår tungt, et let udtryk, noget kraftfyldt, noget overraskende - og hvordan formgiver man, så beskueren opfatter det, som man ønsker det?
Prøv at lave simple skitser i ler, der udtrykker nogle modsætninger - og sæt ord på, hvorfor noget eksempelvis virker elegant. Hvis man er klar over hvilke virkemidler man kan bruge, er det lettere at udvikle sin idé
Eksempelvis har jeg næsten altid en skyggekant nederst på min keramik - det gør, at keramikken visuelt bliver løsrevet fra underlaget og virker lettere, at objektet bliver sin egen.

Material matters
Lertyper, teknikker, glasurer og forskellige typer brændinger er afgørende for det færdige resultat i keramik. Forskellige materialer bærer forskellige referencer og muligheder med sig. Derfor er det vigtigt at forholde sig til.

Alt min keramik er lavet i porcelænsler. Det er en konstant og det betyder at jeg kender mit materiale rigtig godt. Det handler både om materialets egenskaber; jeg ved, hvor langt jeg kan strække det på forskellige stadier af tørringen og jeg ved hvordan jeg kan lave effektive kontraster. Men jeg kender også dets historie, hvilken betydning porcelænet har haft igennem de forskellige århundreder og hvordan andre har arbejdet med materialet. Det betyder, at jeg er bevidst om, at når jeg bruger en klar blå farve sammen med det hvide porcelæn, skaber jeg referencer til porcelænsfabrikkerne og når jeg laver en dobbeltvægget vase, skaber jeg referencer til skønvirkekeramik.
På sammen måde kan jeg lave en helt anderledes udgave af den traditionelle pottemagers ymerskål, blot ved at vælge porcelæn fremfor lertøj som materiale.

Dine favoritter
Puh, det var alligevel en del forskellige aspekter, jeg propper ned i formgivningen og udviklingen af et keramisk objekt. Det kan nok virke en anelse uoverskueligt, hvis man lige er begyndt med keramikken…
En god øvelse kunne være, at finde 5-7 objekter, man godt kan lide og prøve at forklare en anden, hvorfor man godt kan li dem.
Er det farven? En tilfredsstillende form? Fordi det er sjovt? Fordi det referer til en sted? En smart funktion?
Bagefter kan man se på, om der er noget der går igen - har det hele eksempelvis jordfarver eller organiske former? Man kan let blive forført af lækre glasurer i spændende farver - men hvis man i virkeligheden bedre kan lide et helt enkelt, lyst udtryk, er det måske det man skal vælge.

Man kan også prøve det modsatte: finde objekter man ikke kan li og analysere, hvad det er, der irriterer.

Udover at give en bedre forståelse af, hvilken retning man kan lide, (- eller det modsatte), er øvelsen også med til at skabe et sprog om form og udtryk.

Ånd og hånd
Håndværket er selvfølgelig en grundsten i at lave keramik. Når man også har tankene og udtrykket med, bliver det til kunsthåndværk. Båret af både tanke og håndværk, ånd og hånd. Den keramiske proces er for mig lige så meget tanke, som det er håndværk.

Jeg håber, du har fået lyst til at udvikle udtrykket i din keramik. Efter min mening, er det når keramikken har noget på hjerte, når man kan udtrykke en idé, at keramikken bliver interessant og relevant.