Skåle og fade i keramik


Hvorfor skal du vælge håndlavet keramik?

Vores smagsoplevelse er meget påvirket af det vi ser. Så når man har gjort sig umage med maden, er den sidste finish at servere den i en flot skål eller et smukt fad. Det løfter maden og hele smagsoplevelsen. Det gælder, hvis man har brugt timer i køkkenet, men også til hverdagsmaden. Og gulerodsstænger ser også flottere ud i en pæn skål ;-)

Alle mine skåle og fade i keramik er håndlavede lokalt i Danmark på drejeskiven af mig. Det foregår på mit værksted i Jægergårdsgade i Århus hvor min butik også ligger.
Jeg bruger porcelænsler, så det hvide på skålene og fadene er selve lerets farve. Porcelænsler er lidt sværere at arbejde med på drejeskiven end andre lertyper, men til gengæld er det meget holdbart, når det er brændt. Det svinder 18% -hvilket betyder at store fade nærmest kommer ud som små tallerkener efterbrændingen…. Til gengæld betyder det også at leret bliver meget sintret, dvs. tæt eller komprimeret, så min keramik kan sagtens tåle både opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Men ikke almindelig ovn.

Jeg laver mange forskellige former, størrelser og bruger forskellige glasurer, så du kan blive inspireret til at finde lige netop den skål eller det fad, der passer til dit formål - eller din prisklasse eller gavebudget.

Jeg er meget optaget af funktion, at skålene og fadene skal fungere i hverdagen. Men jeg er endnu mere optaget af udtryk - hvordan keramikken ser ud og hvilke historier, jeg gerne vil fortælle med den.
Det er ikke tilfældigt at min biks hedder Formuleret - jeg formulerer mig med ler.


Keramikskåle

Morgenmadsskåle
En smuk morgenmadsskål til dagens første måltid er en daglig forkælelse. Mine er en nutidig udgave af de klassiske udgave; en praktisk og funktionel form, der bare fungerer. Hjemme hos mig bliver morgenmadsskålene i keramik også brugt til pasta, små salater, snacks og suppe.
Jeg laver dem i blålige nuancer og med gul, grøn eller sort glasur.

Se morgenmadsskåle her


Saltkar
De små saltkar har et “hak” i den ene side, hvor skeen naturligt hviler. Den organiske form gør, at de er rare at have i hånden og sende rundt.
Skålene er også gode til oliven, nødder, dressing eller pesto.
Jeg laver saltkar med grøn og sort glasur.

Se keramik saltkar her


Spiseskåle
I serien Yndlings laver jeg brede, flade spiseskåle. De fungerer rigtig godt til pastaretter, salater, ramen og suppe. De er også gode til servering af små salater eller tilbehør.
Striberne stammer fra glasurrester jeg genbruger og blander med porcelænsleret, så et levende og legende farvespil opstår.


Salatskåle
Salatskålene findes i mange størrelser og forskellige former, fra små til kernefamilien til store skåle og fade, der kan bruges når man er mange om bordet. Jeg laver salatskåle med sort og grøn glasur og også størrelser der egner sig som frugtskåle i keramik. Jeg laver også salatskåle i serien Yndlings, hvor glasurrester giver et levende farvespil på skålene.

Se salatskåle i keramik her

Keramikfade


Flotte fade og flade skåle

Jeg kan selv godt lide at anrette salat på et fad, i stedet for i en skål. Man kan gøre det pænere, når det ikke forsvinder ned i dybet - og så er der den bonus, at man kan gruppere salaten lidt, så kræsne børn også er glade.

Fadene i keramik fungerer fint til serveringsfad til kød og kartofler eller som pålægsfad.
Til tapas, ost og lignende fungerer mine middagstallerkener i serien Ynglings også rigtig fint.

Endelig er keramikfadene også flotte og praktiske at have stående som frugtfade på bordet. Jeg laver også meget store keramikfade, med en diameter op til 40 cm.

Se keramikfade her

Unika fade med flotte glasurer

Jeg arbejder med at fortælle historier og formidle stemninger, det er Lysvældfadene et eksempel på.
Glasuren på keramik fadene er inspireret af Jakob Knudsens smukke salme “Se, nu stiger solen”. Det er en salme man både synger til hverdag, bryllupper og begravelser - den rummer hele spektret. Med glasuren på disse fade har jeg forsøgt at indfange stemningen i salmen, hvordan mørket og lyset eksisterer sammen.
Fadene er smukke at have stående fremme og de kan selvfølgelig også bruges som frugtfad.

Se Lysvæld fade her


Men… kan jeg bruge keramikfade og -skåle i hverdagen?

Ja da, mine skåle og fade fungerer rigtig godt i hverdagen - hvad enten det er morgenmadsskåle til myslien eller serveringsfade til festen. Jeg drejer dem forholdsvist tykt - uden de bliver for tunge - så de holder rigtig fint. Og ja, jeg har børn ;-)
De tåler mikrobølgeovn og opvaskemaskine, (men ikke almindelig ovn).

Skålene og fadene i keramik er langtidsholdbare, både rent praktisk men også æstetisk.

Du kan få inspiration til både skåle og fade i webshoppen eller komme forbi min keramikbutik i Aarhus C.

Morgenmadsskål i keramik

Morgenmadsskåle

små keramikskåle

Saltkar i keramik

Spiseskåle i keramik

Spiseskåle

Stor saltskål i keramik

Stor salatskål med grøn glasur

Fad i keramik

Keramik fad

Unikke keramik fade

Lysvæld keramik fad

Næste
Næste

Smukke, håndlavede tallerkener