Unikke keramikvaser i bryllupsgave
En unik, håndlavet keramikvase er en flot gave til et bryllup. Jeg arbejder meget med udtrykket i min keramik og en keramikvase kan være som en skulptur i hjemmet. En glæde i mange år fremover.
Her giver jeg inspiration og ideer til nogle af de forskellige vaser i keramik jeg laver.
Tangkrogen - Aarhus vaser
Enkle og smukke keramikvaser, med en fin historie. Sandet på siden af vaserne er fra stranden ved Tangkrogen i Århus - tæt på mit keramikværksted. Det er en enkel og smuk fortælling om Smilets by.
Se vaser i webshoppen her.
Jeg laver også Aarhus krus med sand fra Tangkrogen - se her.
Sårbar og dynd - unikke keramikvaser
Jeg kan godt li fejl, for hvis man griber fejlene og bruger dem på nye måder, er der gode muligheder for udvikling.
Disse vaser er lavet ved omhyggeligt at blande glasurer der ikke fungerede ind i selve leret, indfarve leret med det. Derved giver jeg materialerne nyt liv og udnytter ressourcerne.
Når man gør det, sker der tit det, at der kommer små bobler i overfladen. Men på disse vaser bliver det, der normalt ville anses for at være en fejl til en positiv del af udtrykket.
Jeg har skrevet mere om skønne fejl her.
Se vaser i webshoppen her.
Lys Nat
Disse unika keramikvaser med blå nuancer er inspireret af de lyse nætter, der aldrig bliver helt mørke. En sommernat med højt til himlen og et mørke, der aldrig sænker sig helt. Nederst er antydningen af et landskab.
Vaserne findes i flere højder og bredder. Se dem i webshoppen her.
Ukultiverede vaser
Disse flotte vaser har et flot design og forskellige nuancer af grønne glasurer og har både matte og blanke overflader. De er håndlavet på drejeskiven, jeg har drejet dem tykt og derefter hakket i dem med en kniv for at få den spændende overflade.
Jeg laver dem i mange størrelser, fra små vaser til store, høje gulvvaser.
Se dem i webshoppen
Skulpturelle unika vaser
Keramik kan også være kunst og en vase kan være en skulptur i sig selv. Sådan er det med disse unikavaser. Inspirationen er forskellige planter, som jeg har fortolket på min egen måde.
Vaserne er - som al min keramik - drejet på drejeskiven. Herefter har jeg sat to vaser ind i hinanden og udskåret den yderste, så blade og blomster kommer frem.
Den ekstra vase er der både for at vasen fungerer som blomstervase, men også fordi jeg derved skaber en dybdefornemmelse på vasen.
Se hvilke jeg har lige nu
Anemonevaser
Disse blomstervaser er inspireret af Kaj Munks sang om Den Blå Anemone, der dukker op af jorden, selv om den har trange kår.
Jeg laver dem både som blå vaser og med grønne glasurer.
Vaserne kan stå som en lille blomstrende skulptur og kan naturligvis også bruges som blomstervaser.
Jeg har håndlavet dem ved at dreje en cylinder, bygge ben på, skære kronbladene fri og drapere strimlerne på siden på til sidst.
Se dem i webshoppen her.
Jeg har keramikværksted og -butik i Jægergårdgade i Aarhus, hvor du kan komme og se alle de forskellige vaser. Du kan også købe her på min hjemmeside og afhente dem i boks uden for eller få vasen tilsendt. Hvis gaven ikke var perfekt, kan keramikken naturligvis byttes. Pengene gives tilbage, hvis man har kvitteringen med.
Jægergårdsgade er et keramikmekka i Århus, fyldt med lokale design-, kunsthåndværk- og keramikbutikker med keramik fra keramikere i Danmark. Så gaden er et besøg værd, hvis du skal finde en unik og anderledes gave - også selvom den ikke skal være fra mig ;-)