Brænding af keramik

Hvordan brændes keramik? Der er næsten ligeså mange meninger om perfekte brændingskurver, som der er keramikere. Det skyldes også, at der er stor forskel på hvad man brænder, hvordan ovnen er bygget, hvor gamle glødetrådene er - og tusind andre ting. Så dette er ikke en facitliste, men en rettesnor der skal justeres på, alt efter hvad man selv skal brænde.

Der findes mange forskellige måder at brænde keramik på; raku brænding, gas ovn, saltbrænding, brændefyret ovn, milebrænding… og flere endnu. Her tager jeg udgangspunkt i brænding i el-ovn.

Kan man selv brænde keramik i mikrobølgeovn?

De sidste par år er det blevet trendy at brænde keramik i mikrobølgeovne. Den idé er jeg ikke vild med - og jeg har til gode at møde en uddannet keramiker, der kan forsvare den type brænding.
For det første resulterer det ofte i, at privatpersoner har glasurer til keramik i deres køkken, hvilket på ingen måde er en god idé. Der er stoffer i glasuren, der ikke er gode for dit helbred, før de er brændt og derfor skal holdes langt fra mad.
For det andet er det en dårlig idé at brænde keramik i en ovn, du også har tænkt dig at have mad i - og der kommer trælse dampe ud i dit hjem ved brændingen.
For det tredje er det et vildt strømforbrug pr. keramikobjekt ift. at brænde i en dedikeret keramikovn. Kæmpe nej tak.

Så, som sagt, her forholder jeg mig til brænding i en keramikovn, en el-ovn.

Forglødning og glasurbrænding

De fleste brænder keramikken to gange. Den første brænding kaldes en forglødning og foregår til mellem 850°C og 990° alt efter lertype. Denne brænding gør at leret bliver hårdt nok til at du kan håndtere det under glaseringen. Det skal dog stadig være så åbent, at det kan suge glasur til sig. 950°C er den mest gængse temperatur at forgløde ved.
Efter forglødningen glaseres emnerne, herefter kommes de igen i ovnen og den næste brænding hedder en glasurbrænding.

Man kan også råglasere, hvilket betyder at man glaserer de rå ler-ting. Den proces har jeg skrevet lidt om her og her.

Hvilken type ler?

Grundlæggende findes der tre lertyper: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler. Lertøj bliver glasurbrændt mellem 900°C og 1100°C, (bortset fra højtbrændt lertøj, der kan komme op tæt på 1200°C), stentøj bliver typisk glasurbrændt mellem 1200°C og 1300°C og porcelænsler mellem 1220°C og 1300°C.
Allerede her opstår der altså forskellige vilkår for brændingskurver. Derudover har det stor betydning hvor groft leret er, eksempelvis hvor meget chamotte der er i det.

Endelig er det afgørende hvad du har lavet af leret - om det er papirstynde, støbte ting eller centimetertykke skulpturelle figurer. Forskellige typer værker kalder på forskellige brændingskurver. En grov tommelfingerregel kan være at de tykke ting kræver en langsom brænding på vej op, for at sikre at de opnår den samme varme hele vejen igennem, hvor de tyndere værker oftere har problemer på vejen ned, hvor der kan opstå spændinger mellem det tynde ler og en glasur med en anden viskositet. Men der er - som altid - også andre faktorer.

Forskellige typer af glasurer

Udover typen af ler i brændingen, er glasurtypen også afgørende. Eksempelvis kræver nogle glasurer en langsom afkøling for ikke at krakelere og krystalglasurer kræver ofte udligning, (hvor ovnen er på samme temperatur i et stykke tid), på ret høje temperaturer, for at udviklingen af krystaller finder sted.
Hvis du har købt færdige glasurer, kommer de som regel med nogle tommelfingerregler for brænding.

Hvilken brændingstemperatur?

Toptemperaturen er i princippet det, du har sat ovnen til, eksempelvis 1240°C. Men i praksis er dette sjældent en præcis betegnelse, da der også skal tages højde for heat-work. Det betyder, kort fortalt, at jo længere ovnen arbejder på den samme temperatur, jo mere smelter glasuren ud. Hvis din ovn kører langsomt op, enten fordi den er meget fyldt eller har gamle glødetråde, kan glasuren altså i praksis smelte længe før toptemperaturen. Derfor er det en godt idé at bruge kegler i brændingen. Der findes både orton kegler og seger kegler, som stilles ind i ovnen. De bøjer ved en bestemt temperatur og du kan derved måle den faktiske temperatur i ovnen. De kan også placeres forskellige steder i ovnen og derved måle forskellen på temperatur i top og bund af ovnen, ligesom det kan være hjælpsomt at have kegler med to-tre forskellige temperaturer for at måle lidt mere præcist. Stil gerne keglerne på et gammel stykke ovnplade eller lignende, så de ikke smelter fast i ovnpladen.

Ved hvilken temperatur skal du brænde dit ler? Jeg har skrevet rettesnore for de forskellige lertyper ovenfor. Hvis man brænder leret væsentligt højere, nærmer man sig leret smeltepunkt. Hvis man brænder det væsentligt lavere, sintrer leret ikke. Det betyder at overfladen stadig kan suge vand og at keramikken derved ikke er så stærk.
Kig på pakken eller i beskrivelsen, der hvor du har købt leret, hvis du er i tvivl om, hvad du sidder med.

Brændingskurve

Nå, men det du gerne ville vide var sikkert hvordan du skal indstille ovnen. Her er der igen forgreninger, for styresystemerne kan se ret forskellige ud og måle på forskellige måder. Ja, det skal ikke være let :-)

Jeg arbejder med drejet porcelænsler og brænder som regel med 90°C i timen til 632°C og herefter med 200°C til 950°C (forglødning) eller 1224° + udligning på cirka 7 minutter, (glasurbrænding). Toptemperaturen er, jævnfør heat-work beskrevet ovenfor, afhængig af mine glødetrådes alder og af hvor meget jeg har i ovnen.

Den brændingskurve kræver helt tørre ting. Hvis du har meget tykke ting, skal det også gå langsommere i begyndelsen. Nogle kører et reelt tørreprogram. Det kan selvfølgelig være nødvendigt i nødstilfælde - men jeg anbefaler i stedet tålmodighed ;-) Det er også overraskende dyrt i kWh at have et tørreprogram kørende.

Hvorfor skifter jeg hastighed ved det der helt skæve tal, 632°C? Det er fordi, det er her det kemisk bundne vand er væk, så det er samtidig her jeg putter prop i ovnen.

Jeg har også arbejdet med råbrænding, det kan du læse om her og her.

Udsugning

Der kommer diverse trælse dampe fra ovnen når man brænder. Derfor er det en god idé at have ovnen i et separat lokale, alternativt udsugning eller god udluftning. Jeg har udsugning på min ovn, god mulighed for udluftning og desuden sætter jeg oftest ovnen til at starte om natten, så den er på 632°C når jeg kommer om morgenen.

Nedkøling

At åbne keramikovnen er for mange nærmest som juleaften - man kan næsten ikke vente. Men hvornår må man egentligt åbne? Hvor lang tid tager en keramikbrænding egentlig? Igen - det afhænger af, hvad du har i ovnen…. Hvis ovnen er meget let pakket og du har skrøbelige værker i, kan det være nødvendigt at køre en langsom nedkøling. Men langt de fleste keramikovne er godt isoleret og nedkøler derfor helt automatisk ret langsomt.
Jeg har - helt bevidst - ingen ovnhandsker. Ovnen har ikke godt af at blive åbnet ved for høje temperaturer og keramikken har det også bedst, hvis den ikke bliver hevet ud ved 200°C. Jeg venter med at tage proppen ud til under 160°C og åbner ikke før den er under 120°C. Jeg kender masser af keramikere, der lige kigger hurtigt ved 3-400°C, men det kunne jeg ikke selv finde på. Til gengæld har jeg altid gang i et viskestykke, når nu jeg ikke har ovnhandsker…



Det var en kort indføring i de grundlæggende rettesnore i at brænde keramik i el-ovn. Hvis du taler med en anden keramiker, kan du sikkert få andre rettesnore. Det er ligesom i alt andet arbejde med keramik; (og i livet som helhed!), der er ingen helt klare regler, for det kommer helt an på hvad man laver og hvilket resultat man ønsker.

keramiker stempel
Brænding af keramik
brændingskurve
glasering af ler
ler
Forrige
Forrige

Unikke keramikvaser i bryllupsgave

Næste
Næste

Fuld af fejl