Om de gennembrudte vaser
Jeg har først drejet den yderste form på drejeskiven og så drejet en vase jeg sætter indeni. Derefter har jeg hakket og skåret i overfladen på det yderste lag, for at få den hullede og grove overflade.
Min keramik er håndlavet på drejeskiven på mit værksted i Jægergårdsgade i Aarhus. Jeg arbejder med porcelænsler. Det er mere vanskeligt at arbejde med i processen, men meget holdbart når det er brændt. Jeg laver selv al min keramik og hver eneste vase er unik. Den vase du ser på billedet, er den specifikke vase du køber. Du kan købe den her i webshoppen og få den leveret eller afhente selv, eller du kan komme ned i min butik i Jægergårdsgade i Århus og se denne og mange andre vaser.
Bytteregler
Hvad enten du køber keramikken her på hjemmesiden eller i butikken i Jægergårdsgade, Aarhus, kan det byttes inden for en måned. Hvis kvitteringen er med, kan du få pengene igen.