Det starter med en klump ler...

... jeg tager den på drejeskiven og gør den til kunsthåndværk. Det er keramik lavet med omhu, kærlighed og omtanke.

Du er inviteret til en aften, hvor jeg fortæller om inspirationen til keramikken - hvordan jeg bruger leret til fortællinger om lyset i forandring, stemninger og erindringer. Jeg fortæller også om, hvordan jeg bruger fejl positivt og gør fejlene til en positiv del af udtrykket.

De seneste år har jeg arbejdet med at gøre min keramik mere bæredygtig, det fortæller jeg også om.

Kom og få et glas vin og en fortælling :-)

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Tag gerne din ven med - du tilmelder bare en ekstra.