Workshops

Ninna hænder ler.jpg

Slip kontrollen
I denne workshop laves forskellige øvelser, hvor formålet ikke er at nå frem til et færdigt resultat. I stedet ligges der op til at prøve at tænke på en anderledes måde og at undersøge hvad leret kan - og hvad du kan!


Er du klar til at blive udfordret til at tænke anderledes? Så er denne workshop noget for dig.

Ninna ler klump.jpg

Vaser, kander og kopper
Med afsæt i enkle grundformer, udforskes hvordan små detaljer gør en stor forskel i det færdige helhedsindtryk.
Jeg giver et lille oplæg om form og forskellige udtryk som inspiration til at lave jeres eget personlige udtryk på enkle former som vaser, kopper og små kander.
Der vil blive arbejdet med pladeteknik.  


Efter workshoppen brænder og glaserer jeg keramikken som kan hentes 14 dage senere.

Ninna workshop.jpg

Praktisk
Jeg afholder desværre ikke workshops inden efteråret 2019, da jeg er på barsel.

Begge workshops har en varighed på 1,5 time og koster 280 kr./pr. person. Prisen er inklusive materialer.  

I sammensætter selv en gruppe - det er f.eks. egnet som firmaevent, til venindeaften eller polterabend. Minimum 6 deltagere.
Henvender sig både til dem der aldrig har rørt ved ler og dem der kan noget i forvejen.

Workshops foregår i mit værkstedsgalleri Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus. Som udgangspunkt foregår workshoppen udenfor Formulerets åbningstider

Jeg har undervist på bl.a. Kunstakademiets Designskole, Bornholm, Eriksminde Efterskole, Engelsholm Højskole, Aarhus Kunstakademi, FOF i Aarhus og VUC i Skanderborg.


Værkstedsbesøg 

Ninna værkstedsbesøg.jpg

Er I en gruppe, kunstforening, kunstcirkel, kolleger eller veninder der gerne vil besøge mig på værkstedet og høre om baggrunden for min keramik?
Jeg fortæller om de forskellige værker og demonsterer nogle af mine teknikker.

Varighed: 1½ time
Pris: 1500 kr.