Ninna Gøtzsche

Dag 72

(Så interviewer jeg også lige mig selv!)

Hvad kalder du dig? (keramiker, kunsthåndværker, designer, kunstner)
Oftest keramiker - det er et ord alle forstår. Men jeg vil gerne bruge kunsthåndværker mere. Det beskriver smukt og præcist, at det både handler om ånd og hånd.

Hvorfor har du valgt at arbejde med leret?
Oprindeligt var jeg fascineret af det funktionelle og af at jeg kunne udtrykke og lave så meget forskelligt. I gamle notesbøger kan jeg se, at jeg meget tidligt var jeg bevidst om forskellen på kunst, design og kunsthåndværk. 
Da jeg kom til England, fik jeg en mere intellektuel forståelse af arbejdet med leret. Forstod, at det kan være betydningsfuldt og give en mening, der rækker ud over selve objektet. 
Fascinationen skyldes også de mange muligheder. Der er så meget der skal undersøges! Jeg opdagede for nyligt at med den alder jeg har, bliver man først pensionist når man er 70,5 år. Jeg blev så glad, fordi jeg følte at jeg lige fik nogle ekstra arbejdsår foræret! Ikke at jeg tror, jeg så bliver færdig med at undersøge og udvikle mig, det bliver jeg nok aldrig.

Kunne du arbejde i andre materialer?
De sidste par år har jeg arbejdet med ord omkring mine værker. Ord der fortolker, forklarer og formidler. Det har udviklet min tankegang og mine værker meget. Samtidig er det utrolig spændende; ord og ler er næsten lige fascinerende! Så hvis ord er et slags materiale - så ja.

Hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Det er meget bredt. Historien, både den keramiske, den kunsthistoriske og også den generelle samfundsudvikling. Samtidigt personlige erfaringer og erindringer.  
Jeg kan også stå til en koncert og tænke, at den måde det hele er opbygget og hænger sammen på her, sådan skal det være i min næste udstilling. Arbejdet med leret sniger sig efterhånden ind i mine tanker om snart sagt alt.
Men det er også tit i arbejdet med leret, at idéerne opstår. Jeg tager fragmenter fra gamle værker og bruger dem på en ny måde, i en ny idé.

Tidligere så jeg det som et problem, at jeg hele tiden var fuld af nye idéer. Men jeg er kommet frem til at jeg skal udnytte det til noget positivt og arbejde mere projektorienteret fremover. 
Jeg har lige lavet 40 forskellige kopper. På den måde afprøver jeg former, men giver også folk en mulighed for at vælge den kop, der tiltaler dem mest. 
Jeg er også ved at udvikle værker til en udstilling i foråret og der arbejder jeg med afarter eller videreudviklinger af de serier der hedder Den Mørke Armé og Ukultiveret. På den måde kan jeg arbejde videre med nogle ord og begreber, men samtidig udbygge grundidéen. Jeg bevarer legen og udviklingen i værkerne og bygger videre på den tekniske viden jeg allerede har opnået.

Jeg er efterhånden blevet klar over, at jeg ikke egner mig til egentlig produktion. Der er alt for mange nye idéer, der vil ud hele tiden. Desuden har jeg også opdaget, at selvom en skål bliver bedre de første 50 gange jeg laver den, når jeg et punkt hvor det tipper og de bliver dårligere igen. Jeg glemmer at kigge på formen, den interesserer mig ikke mere. Kunsten forsvinder fra håndværket, kan man sige.

Hvordan adskiller din generation af keramikere sig fra generationerne før dig?
Jeg tror, vi er gået mere mod polerne end generationerne før os. Det forekommer mig, at grænserne var mere flydende tidligere, at man ikke placerede sig så fast i en rolle.
Nu er det enten design, hvor produktion, trends og salg kommer til at fylde rigtig meget eller den modsatte retning, dem der arbejder konceptpræget, hvor håndværket stadig er vigtigt, men hvor det er idéen der bærer værkerne. 
Personligt har det taget mig lang tid at hitte ud af, hvor jeg selv står. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke ønskede at være i nogen af de to poler, men samtidig har jeg fundet det svært at finde ud af, hvor min plads så var, dels salgs- og udstillingsmæssigt, men også måden at arbejde og udvikle på.
Jeg har lavet en lille produktion af brugsting og samtidig er jeg så heldig, at jeg er blevet inviteret med på nogle rigtig gode udstillinger de sidste år. Det har skubbet kraftigt til udviklingen af mit unika. 
Efterhånden er jeg ved at finde ind til kernen af hvad jeg vil med mit arbejde. Det betyder bl.a. at jeg ikke skelner mellem begreber som unika og brugsting mere - det hele er lavet ud fra den samme grundidé. Jeg har en glad forventning om, at jeg med denne afklaring nu kan koncentrere mig om at få det kunstneriske udtryk på højde med håndværket.

 

Se mere på resten af siden!

Anna Olivia Kristiansen

Dag 65

AnnaOlivia, DKlowres.jpg

Hvad kalder du dig? (keramiker, kunsthåndværker, designer, kunstner)
Jeg kalder mig keramiker. Det er det, jeg er uddannet til og leret er det materiale, jeg tænker i. Så det er en naturlig og meget dækkende titel for mig og mit faglige virke. 

Hvorfor har du valgt at arbejde med leret?
Det er fascinerende, at man kan have hænderne i det, bearbejde det. Man kan blive ved med at udforske og undersøge forskellige muligheder. Der er ikke noget facit med leret. Når man går på arbejde, kan der ske meget. Man ved ikke, hvor man er, når man er færdig den dag.

AnnaOlivialowres.jpg

Kunne du arbejde i andre materialer?
Ja, det kunne jeg måske godt. Det er jo oplagt at kombinere keramikken med andre materialer, men jeg kunne også godt lave hele produkter i andre materialer. Jeg har haft nogle idéer, men ikke noget konkret jeg har sat i produktion endnu.

AnnaOlivia2lowres.jpg

Hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Det lyder måske lidt fortærsket, men det er hverdagen. De problemer, jeg støder på, og de samtaler jeg har med andre.
Jeg vil gerne sætte fokus på nogle problemstillinger i vores samfund. Hvad det er vi spiser - få folk til at forholde sig til det, der er på tallerkenen. 
Det har jeg bl.a. gjort med mine kyllingeskåle, hvor man gennem mønstret følger kyllinger, når de er henholdsvis 5, 15, 30 dage gamle i målestoksforholdet 1:10. Skålene fortæller en historie om kyllingers opvækst samtidig med, at de bruges på bordet. Det er at sætte keramikken ind i den kontekst, hvor det fungerer rigtig godt. Keramikken er ikke bare til brug og dekoration. Den er også et oplagt medium, der kan rumme et budskab.

Men jeg arbejder også i andre retninger. Jeg har lavet en tallerkenserie, der hedder Update. Det er en fri fortolkning og fortsættelse af Flora Danica. I den serie anlægger jeg både et budskab og en historisk vinkel på keramikken.

AnnaOlivia4lowres.jpg

Jeg forsøger ikke at låse mig fast. Jeg arbejde efter nogle dogmer, som er nogle enkle spilleregler, der skal sikre udvikling. Men der skal ikke herske tvivl om, at det et knoklearbejde at lave keramik. Derfor prøver jeg hele tiden at holde mig selv op på det undersøgende i keramikken, så jeg ikke glemmer mig selv og min faglighed i en kommerciel hverdag.  

Jeg synes, det er fedt at lave noget, der kan bruges af andre. At almindelige mennesker har råd til at erhverve det, og at jeg på den måde kommer ind i folks hjem; at folk har det mellem hænderne og bruger det i hverdagen.

Tidligere har jeg lavet unika. Det var sjovt og spændende, men det var ligesom for smalt. Jeg kan godt lide, at mine ting har en betydning for andre, at jeg kan blande mig positivt i deres hverdag. Jeg mener det ikke sådan, at mine ting skal være moraliserende. Folk skal have mulighed for at danne deres egne tanker. Jeg har dog rigtig fint med, at min keramik kan være et oplæg til samtale og eftertanke.

Opfanger dine kunder tankerne bag din keramik?
Nogle kunder ser det, men det er ikke alle. Budskabet kan også blive opfattet på mange måder. Eksempelvis mine grisetallerkener; de bliver både købt af designfeinschmeckere og af landmænd, som har en mere direkte tilgang til produktet.

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at få dine ting produceret?
Jeg laver nogle af mine ting selv og får nogle produceret i udlandet for ellers skulle jeg stå og støbe dagen lang. Noget af det jeg får lavet i udlandet nu er ikke godt nok og det er selvfølgelig irriterende. Men samtidig betyder det, at jeg har mulighed for at få lavet flere ting, hvilket frikøber mig tid til at udvikle. 

I virkeligheden så jeg helst at produktionen kunne foregå i Danmark. Min kongstanke er, at vi keramikere sammen laver en andelsfabrik her i Danmark. På den måde vil vi være tættere på produktionen. 

Betyder den ekstra udgift til produktion, at du skal sælge mere?
Ja, det gør det selvfølgelig. Men hvor høj omsætningen skal være, kommer jo også an på, om man sælger tingene direkte eller gennem et andet led. Jeg har f.eks. en sælger, der sørger for noget af salget. 

Det er nok sådan, at jeg går igennem forskellige perioder sådant rent forretningsmæssigt. Noget går måske ikke, andet bliver jeg ved med. Det bliver til et kludetæppe af erfaring, som jeg bygger videre på. 

Hvordan adskiller din generation af keramikere sig fra generationerne før dig?
Hvis vi snakker rent produktionsmæssigt bliver rigtig meget støbt i dag, hvor det førhen hovedsagligt blev drejet. Det støbte er på sin vis stadig håndlavet, men det giver et mere industrielt look og åbner måske også op for en større produktion. Samtidig har transfer vundet indpas, det giver mulighed for kompliceret dekoration på en større produktion, når hver enkelt del ikke bliver hånddekoreret. De produktionsmuligheder gør, at man som keramiker kan bruge mere tid på at tænke over produkterne og tillægge dem andre værdier - som i mit tilfælde; et budskab.

 

Se mere på annaolivia.dk

Claydies

Dag 60

Claydies1lowres.jpg
Claydies2lowres.jpg

Hvad kalder I jer? (keramikere, kunsthåndværkere, designere, kunstnere)
Vi kalder os lidt det hele. Ofte kunsthåndværkere, men mange opfatter det som noget andet. 
Nogle gange kalder vi os keramikere, andre gange formgivere eller designere. Vi er håndværkere og det ligger ikke så meget i begrebet designere; vi arbejder ikke, som dem, med målgrupper. 
Vi kalder os nok ikke kunstnere, mest fordi vores arbejde altid kredser om funktion. Det er funderet i det funktionelle.
Kunsthåndværker er et godt ord, men det giver desværre anledning til mange misforståelser om hvad vi laver.

Er det et bevidst valg, at I er to?
Ja. Vi gik på uddannelse sammen på Danmarks Designskole og tog afgang sammen i 2000. Da vi var færdige, var vi søgende og ville gerne starte op med nogle andre. Vi var tre da vi startede, Jelena Schou Nordentoft, der nu er medejer i Stilleben, var også med dengang. Det, at vi var flere, betød at der var nogen at støtte sig til. Vi havde firma sammen, alt var fælles. Tanken var, at vi skulle lave hver vores ting, men også lave nogle ting sammen. 
Claydies er et "os" og efterhånden er det blevet sådan at vi udelukkende laver tingene sammen. Jeg (Karen) har stadig Mussel MEGA, som jeg designede mens jeg endnu gik på Designskolen, men ellers er alt sammen.
Alle tanker er fælles, vi vil det samme og vi supplerer hinanden godt. Når vi har arbejdet på et projekt og den ene kommer morgenen efter og er usikker på en detalje, viser det sig altid at det er den anden også. Vi er blevet hinandens tanker.
Vi har aldrig problemer med at udvikle ting sammen, efterhånden er det nærmest som om vi ikke kan noget hver for sig. Vi er fælles om det, når noget lykkes og også når det ikke gør. Det er et utrolig godt makkerskab. 
Det er også en fælles identitet, vi er bevidste om, hvad det er der er os, hvad vi vil. Det er en blanding af os begge, der er kommet hen af vejen.

Claydies6lowres.jpg

Udføres jeres arbejder udelukkende i ler, eller bruger I også andre materialer?
Ler er det foretrukne materiale, fordi det er det vi har lært mest om og det er der vi kan teknikerne. Vi er meget optaget af traditionerne og historien omkring keramikken. Men vi er også interesseret i traditioner inden for andre områder af kunsthåndværket, selvom vi ikke har samme viden om de områder. 
Det er tit traditioner eller et koncept der inspirer os og så kan vi blive nødt til at dykke ned i et givet område, selvom det ikke er keramikken. Det bliver mere overfladisk, på godt og ondt. Hvis der er en idé i et andet materiale end keramik, f.eks. en pude, må vi arbejde med tekstil og finde ud af det.
Men det er mest keramik vi arbejder med - det vi selv kan lave. 


Hvorfor har I valgt at arbejde med leret?

Fordi det kan så meget. Det er et materiale man kan gøre alt med, det er blødt og det kan blive stenhårdt. Det er overraskende; man ved aldrig hvad det ender med. Men man lærer at elske det, det bliver. Processen med leret er betagende, men hård. Undervejs er der mage faser og man ved ikke om man bliver lykkelig eller ulykkelig, når man åbner ovnen.
Det er også et materiale hvor man kan lave 3d-skitser, det er nemt at visualisere en idé.
Vi har en forkærlighed for teknikkerne, glasurer og den kemi der er forbundet med leret. Men materialet er alligevel ikke det primære, det er et medie til at udtrykke vores idéer.

Claydies4lowres.jpg
Claydies5lowres.jpg

Er det en naturligt for jer at veksle mellem produktion og unika?
Ja, det er det og det er godt at ligge midt i mellem. Det er samtidig også vores største udfordring, fordi vi er svære at placere. Det kan være svært for folk at vores unika, fordi det er specielt og ligger i et andet prisleje end det vi har designet.
Vi kan godt lide at lave noget rent eksperimentalt, vi tænker ikke på at det skal blive en konkret brugsgenstand, selvom det har det funktionelle aspekt som fundament. 
Vi vil selvfølgelig gerne sælge, men det er en udstillings udtryk, sammenhæng og helhed det handler om, når vi laver nye værker. 
Idéerne til design opstår i unika. Det kan være når vi laver en udstilling, lave noget nyt, opdaterer et emne eller har et dogme - det er idéerne, der styrer det vi får lavet. Nogen gange opstår der så noget, der er oplagt til produktion. Det er meget sjældent vi starter den anden vej. Vi er blevet bedt om at lave noget, der går den anden vej, men så går til det som unika. 

Hvordan adskiller jeres generation af keramikere sig fra generationerne før jer?
Det er svært at sige. Det er ikke let at se det udefra, måske stritter det i flere retninger. 
Vi arbejder på en måde, som få andre gør. Nogen arbejder meget med serie, får deres ting produceret i udlandet. Det er en ny tilgang, der er sket i vores generation. Førhen arbejdede man mere med enten unika eller design. Nu er det et miks, hvor man bliver sin egen lille producent. 
Samtidig er der jo stadig dem der arbejder med klassisk unika og så er der dem der arbejder mere konceptuelt, hvor materialet er trådt mere i baggrunden. Samtidig er der så også dem, der er meget mere designorienterede. Folk er måske lidt mere rodløse nu, man ved ikke hvilken stol man skal sætte på sig. Designskolen har ændret sig meget, vi lærte mere håndværk end de gør nu. Det gør også en forskel. 

Claydies3lowres.jpg

Er vores generation mere fastlåste i en retning, end folk var tidligere?
Det er lidt forskelligt, nogen er meget fastlåste.  Eksempelvis hvis de producerer.
Alle prøver at få det til at blive en forretning og det er ikke blevet mindre svært. 
Vi har selv meget lyst til at prøve ting af. Vi har den opfattelse, at vi har en forretning der skal køre, men vi går ikke på kompromis. 
Vi gør det for vores egen skyld og for at give noget til andre. Det handler om at bidrage med noget og det handler også om livskvalitet. 
Grundlæggende har vi den der skabertrang, den klassiske kunstners grund til at arbejde.



Se mere på www.claydies.dk