Fascination af funktion

Dag 5

Jeg er optaget af funktion versus kunst. Det faktum, at så snart noget har en funktionel værdi, har det mistet noget af den kunstneriske værdi. Men inden jeg når til at diskutere det, vil jeg definere hvorfor funktion er vigtigt for mig.

dk1lowres.jpg

Vi har opbevaret forråd i bålbrændte krukker, tilberedt maden i pottemagerens fade og drukket the i små porcelænskopper. Keramik er lavet i alle kulturer. I Danmark kan den ældste keramik dateres over 6000 år tilbage. Det er en vigtig del af vores kulturhistorie, men også en vigtig del af vores dagligdag. Meget tidligt begyndte man at lave objekter, der opfyldte mere end det rent funktionelle formål. 
Leret er et stærkt materiale. Det giver den, der har det i hånden mange muligheder for bearbejdelse. Men det er i ligeså høj grad et stærkt materiale, fordi det bærer en lang historie med sig. Historien kan man inspireres af og opponere mod. Men ligesom man ikke kan male en kronhjort fri for referencer, kan ikke lave værker, der er fri fra historien. 
Historien er spændende, fordi den indbefatter hverdagsliv, kultur, liv & død, funktion, religion, kunstnerisk udtryk, teknik og håndværk. Nutidig keramik er interessant, når den placerer sig i forhold eller modforhold til historien.

Jeg har, i al den tid jeg har lavet keramik, været optaget af det funktionelle. Fordi det er en stærk dimension, rent historisk, men også fordi det, at mine ting bliver brugt i hverdagen, at folk forholder sig via sanser og brug er vigtigt for mig. Brugerens daglige glæde over materiale og form og det kropslige forhold til keramikken, der ikke kan undgås.

Jeg har taget dette meget alvorligt. Når man træder ind i folks hverdag, har man pligt til at lave tingene ordentligt. For mig er der lige så mange æstetiske overvejelser ved en kop som ved en skulptur.

Der hvor jeg står nu, har jeg opdaget, at når jeg laver en mindre produktion af ting, mister de efterhånden noget. De første mange gange jeg reproducerer, bliver produktet bedre, udtrykket mere præcist, men på et tidspunkt tipper det og håndværket fylder mere end de kunstneriske overvejelser jeg må have haft. Tingen mister sin ånd.

Jeg er kunsthåndværker. Det betyder, for mig, at jeg laver keramik hvor hverken håndværket eller den kunstneriske idé kan stå alene. De senere år er mit kunstneriske udtryk blevet stærkere og i takt med at det er sket, kan jeg se de kunstneriske mangler i nogle af de ting jeg har lavet. Håndværket og det kunstneriske er ikke på det samme niveau. Det er dette balanceforhold, jeg arbejder med i øjeblikket. Mine funktionelle arbejders kunstneriske niveau er blevet stærkere.
Spørgsmålet er, om jeg kan bliver ved med at styrke det kunstneriske, uden at miste det funktionelle?

Indlægget er en del af "To måneders tankestrøm".